Nordkoreas historie

Nordkoreas historie tager sit udgangspunkt i tiden inden 2. verdenskrig. Korea var mellem 1905 og 1945 besat af Japan. Da Japan kapitulerede, overgav nordkoreanerne sig til Sovjetunionen, mens sydkoreanerne overgav sig til USA. Landet blev delt ved 38. breddegrad pr. 15. august 1945, der er nationaldag befrielsesdag i begge lande. I 1947 oprettede kommunisterne, ledet af Kim Il-sung, en kommunistisk stat i nord med Pyongyang som hovedstad. Oprettelsen skete med støtte fra Sovjetunionen og Kina, mens Sydkorea dannede en midlertidig nationalforsamling støttet af USA. FN opfordrede til forsoning og til at søge en forening af hele den koreanske halvø.

FN-overvågede valg lod sig kun gennemføre i Sydkorea, hvor ikkekommunistiske partier vandt, til trods for at også disse valg er omstridte. Efter egne etpartivalg i Nordkorea proklamerede Kim Il-sung oprettelsen af Den demokratiske folkerepublikken Korea (DFRK/Nord-Korea).


From Wikipedia, the free encyclopedia · View on Wikipedia

Developed by Nelliwinne